PRESSEN SKREV

VERDENSKLASSE I CIRKUS ARLI

HYP ALLE MINE HESTE...

CIRKUS ARLI 2019

 

* * * * *

 

AF RUD KOFOED

 

De syede selv deres cirkus. Til næste år er det 50 år siden, men tøv ikke: Festen er allerede i gang – og artistmæssigt i verdensklasse med den unge tjekkiske jonglør Alan Sulc, 28.

 

Arvingen Alexander Arli fejrer sit 30-års jubilæum. Han startede som 2-årig og springer i år ind i rollen som den 'hvide' klovn, altså dem mere modne og fornuftige - uden at det dog holder helt, for der er stadig meget uartig August i ham. Det var hans farfar Søren Arli, der døde i 2011, der skabte den og gav videre til sin søn, Martin, der er Alexanders far. Kontinuiteten i familiehistorien er en væsentlig for ikke at sige bærende del af Cirkus Arlis succes. Den lille cirkus har det med at dampe af intimitet og åbne arme, der gør, at man som publikummer kan føle sig velkommen. Arli har fungeret som et socialt medie længe før, det blev opfundet!

 

Arli har ofte markeret sig med gode, markante dyrenumre. I år er den lille cirkus sprunget med på moden: Der er ikke skyggen af et levende dyr i manegen! Og dog: Åbningsnummeret er det dyreste hestenummer, der nogensinde er præsenteret i Arli. Men det er på stoffer! Vrinskende hestligt – for ikke at sige festligt.

 

-Hyp alle mine heste, jubler cirkusdirektøren Martin Arli. Han lægger næppe mærke til, at de er på stoffer, for han slås med sit syn. Det har betydet fire større øjenoperationer i det sidste år - og et påbud om ikke at overanstrenge sit øje, før det er i orden igen. Det betyder, at han ikke kan spille hverken trompet, eller springe badut, som han plejer som aktiv klovn og andet.

 

I cirkus er der ikke noget, der er skidt uden at være godt for noget. Generationsskiftet i klovne-entreen er derfor rykket frem, så Alexander Arli fortsætter i sin fars rolle som hvid klovn, mens Martin tager sig af det fysisk mindre krævende modspil. Det er ganske forfriskende. Samtidig påtager Martin sig jobbet som sprechstallmeister, som hans kone Bettina ellers har bestridt i masser af år.

 

Alt det kunne give problemer, men næ-næ, Bettina redder situationen på et hængende hår – altså helt bogstaveligt! Efter 33 år er hun tilbage i det glansnummer, der vakte stor opsigt, da den oprindeligt uddannede frisør svingede rundt i sit eget hår højt over manegen. Det var et halsbrækkende syn – og gys. Det er det igen, for Bettina er tilbage med samme vitalitet og svinger højt hævet rundt i sit hår, så man hører gisp og gys og av. Hun påstår, at det gør mere ondt på os, der ser på, end på hende. Forhåbentlig har hun ret!

 

Men nu til verdensartisten. Han er 28 år, fra Tjekkiet og en af de bedste, mindst effektjagende tempojonglører, man kan komme i tanker om. For enhver, der har bare lidt til overs for disciplinen, er Alan Sulc alene hele forestillingen værd. Han er en undseelig, pæn, ung mand, nærmest dreng, der ikke gør noget stort nummer ud af sig selv. I diskret småblomstret, hvid skjorte og sorte bukser med glimmerkant i sidesømmen springer han op på sit lille podie, mens han kæreste, Miss Veronica, står klar med en pose bolde. Det er det eneste, han bruger – ikke noget med kegler, cigarkasser, hatte, eller hvad jonglører nu ellers kan finde på at gøre det i.

 

Alan Sulc’s stil er hel ren – og så sikker, at man tror, det er løgn. Han jonglerer med op til ni hvide bolde – og de er alle i spil og farer rundt og op og ned i stramlinede mønstre. Det er imponerende og svært ikke at begejstres over. Det skete for de 220 publikummer i det lille Arli-telt. I januar i år så jeg nummeret på samme måde begejstre de 4.000 mennesker, der hver aften fyldet teltet ved cirkusfestivalen i Monte-Carlo.

 

Det var også i Monte-Carlo - ved den 28. festival i 2004 - han som 14-årig vandt en bronze-klovn, og man blev klar over, at han var det fødte cirkustalent. Det vidste hans far også. Den tidligere luftakrobat trænede Alan fra han var 5 år – og det var et rørende øjeblik, da Prins Albert overakte drengen sin bronze-klovn. Kort efter dukkede Alan op i Cirkus Benneweis, inden han fortsatte ud i verden og markerede sig i den absolutte verdensklasse. At han nu er tilbage synes ’mirakuløst’ og at være nærmest ’en omvendt Arli.’

 

Det var i 2008 Cirkus Arli præsenterede en ’bonderøv fra Letland’, Andrejs Fjodorovs med sine duer. Få år efter stod han i manegen i Monte-Carlo og blev en verdensbegivenhed. I denne sæson er han blandt topnumrene i Cirkus Arena. Vejene til manegen er uransagelige, men kan altså også gå over Cirkus Arli.

 

Mindre end verdensklasse kan også gøre det. Riga-parret Miss Jelena Vasiljeva og Sergej Polupans så vi også i Arli sidste år – og i nissetøjet i Cirkus Baldonis hyggelige julecirkus i vinter. Nu er de tilbage med nye numre både som Duo Bench på den romantiske bænk - og som The Polupans med magiske illusioner i kassevis.

 

Miss Veronica kan mere end servicere Alan Sulc med en pose bolde. Hun er en glimrende ’fodterapeut’, der kan jonglerer med ’klude’ - og bruge både arme og ben til det. Fodantipodismen er ret populær i disse år.

 

Yuriy ikke bare ligner Mozart, men springer også op i gardinerne til hans musik. Hans strapat-nummer handler om kropsbeherskelse og er god yoga for sjælen, også når han inddrager sin smukke partner, og de kalder sig for Mamchych. Det er i hvert fald mam-mam at skue. Hun kan ikke bare det med at holde på formerne, men også på ham. Så mangler du inspiration til en tur i gardinerne med fruen, så er der hjælp at hente her.

 

På en time og tre kvarter bliver man glad og overbevist om, at det er forår og cirkus er i by. Det er en god fornemmelse. Godt, at vi har Cirkus Arli.

 

Rud